Lad værdierne sætte retningen


Dette indlæg er det femte i rækken af min fortælling om hvordan jeg er kommet til der, hvor jeg er nu

Læs mit fjerde indlæg her Tjek din fortælling ud

Da jeg i 2001 sagde farvel til et godt betalt job i banken, traf jeg et valg, som fik stor betydning for min familie og mig. Det valg, jeg traf, handlede om værdier – mine og familiens værdier.
Jeg kunne mærke, at banken og jeg var vokset fra hinanden, og hvis jeg blev, var det mig, der måtte give køb på mine værdier – det ville jeg ikke.

Læs mit trejde indlæg her Alle taler om penge

Jeg vil ikke udnytte nogen eller noget

I begyndelsen var jeg ikke så bevidst om det med at leve efter mine værdier, det er jeg blevet med årene. Jeg forsøger hver dag at leve bæredygtigt, hvor jeg både tager hensyn til mig selv og til Moder Jord – jeg forsøger at lade være med at udnytte nogen eller noget – det er tit en udfordring, men når du ikke tjener så mange penge, bliver du mere bevidst om, hvad du så vil bruge dem til.

Læs mit andet indlæg her Jeg ville videre

Det har betydet, at vi ikke har rejst så meget, vi har ikke bygget om, købt biler, sommerhus, og vi har kigget på pengene, når der ikke har været så mange. Det har ikke været morsomt hele tiden. Til gengæld gør jeg en forskel for mange mennesker, jeg forsøger at leve efter mine værdier og sige til og fra, når jeg mærker, der er noget, der ikke er synkront med det, jeg vil.


Drømmer du om at leve mere bæredygtigt og ikke arbejde så meget og forbruge så meget?Så kontakt mig på lone@lone-eriksen.dk eller ring til mig 29 91 63 76