Økonomisk rådgivning - Sådan opstår dine pengehistorier

Pengehistorier.gif

Pengefølelser

Frygt, skam og vrede er de mest almindelige følelser om penge. 

I virkeligheden - når tiden går, og vi følger med - styret af vores vaner og især vores pengevaner - er vi opdraget til at tro, at penge handler om det, der er i netbanken. Det gør det også, men penge er stærkt forbundet til vores følelser. Og vi har alle en følelsesmæssig tilknytning til penge.

Hvad føler du f.eks., når du opdager, at du ikke har flere penge tilbage? 

Frygt, panik, afmagt eller måske vrede?

Nogle gange er dine følelser for penge så stærke, at du begynder at hade penge, fordi du tror, at de er grunden til alle dine problemer. Had er en meget stærk følelse.

5 tips til pengesamtaler, når du dater

Hvor kommer pengefølelserne fra?

Det er tydeligt, at penge vækker stærke følelser, og alle har dybe og ofte ubevidste overbevisninger om penge - men hvor kommer disse følelser fra?

Tanker om penge stammer ofte fra din barndom. Den måde, dine forældre og bedsteforældre håndterede deres penge, lægger fundamentet til, hvordan du håndterer dine penge - altså din pengehistorie.

Det er grunden til, at generationers fattigdom og velstand eksisterer. Dårligt stillede mennesker videregiver dårlige pengevaner og overbevisninger til deres børn. Velstillede forældre gør det samme. 

Pengehistorier og pengevaner er lige så vanskelige at ændre som alle mulige andre vaner. 

Sandheden om penge

Sandheden er, at problemet ikke er penge, eller hvad der star I netbanken. Problemet er måden, vi tilgår penge på, hvordan vi tænker om penge, hvordan vi føler om penge, og hvordan vores pengeadfærd er.

Mennesker, der konstant tænker negativt om penge, har en tendens til at være plaget af negative tanker og følelser vedrørende penge hele deres liv.

Mennesker, der tror, at penge ligger inden for deres kontrol, er dem, der bliver mere succesfulde og udvikler deres pengehistorier. Det er dem, der i stedet for at beklage sig over, at de mangler penge, uddanner sig selv i, hvordan de kan tage kontrollen over deres penge.

 Læs mere om parøkonomi og healende pengesamtaler

Lær din pengehistorie at kende

Har du lyst til at grave dybere ned i din pengehistorie inden du skal på pengekæresteweekend, så har jeg lavet en workbook med tilhørende arbejdsark.

Når du har arbejdet dig gennem den workbook vil du stå med oplevelsen af, at brikkerne i dit mentale pengepuslespil pludselig falder på plads, og at du med et forstår hvorfor dit forhold til penge er som de er.

Prisen for workbook + arbejdshæfte er 149 kr.

Skynd dig - inden din date opdager den før dig.

Lone Eriksen

 

Forrige
Forrige

Økonomisk rådgivning

Næste
Næste

Økonomisk rådgivning 5 tips til pengesamtaler når du dater