rejser og Oplevelser

Jeg har fokus på det, der giver mig energi. Jeg kan tydeligt mærke, hvornår noget nærer mig – og hvornår det dræner mig.

Livet har lært mig at samle på det, der fylder mig op med glæde og livskraft. For hvis jeg ikke selv er fyldt op, kan jeg heller ikke give videre til dem og det, jeg elsker.

Min mand Andy og jeg har besluttet, at vi hver dag vil fylde vores liv med god energi. Det kan være i det store – som at tage på et lækkert hotelophold – eller i det små: at grine sammen, nyde stilheden, eller bare se solen gå ned.

H.C. Andersen sagde: At rejse er at leve.
Vi lever godt – og her deler jeg rejser og oplevelser, både de lange og korte, de ydre og de indre.

Oplevelser behøver ikke være store. Det kan være en strandtur med mine børnebørn – eller en stille stund alene med strikketøj og tanker.

Nogle gange opstår de største indsigter i mødet med mennesker, jeg ikke kender, men som åbner nye perspektiver.

Dit mindset farver dine oplevelser. Vi ser verden gennem vores egne erfaringer og overbevisninger – og det gør det endnu vigtigere at møde forskellighed med respekt.

Vi rejser meget – og vi elsker både at opleve nye steder og vende tilbage til steder, vi allerede har knyttet os til.

For os er det at rejse en form for udforskning. Vi udforsker det sted, vi befinder os – men også os selv. Hvordan møder vi nye mennesker, ukendt mad, fremmede senge og fremmede sprog?

Vi øver os i at være ydmyge over for det sted, vi kommer til. At tage det ind i hjertet – og lade os inspirere af dets rytme, natur og mennesker.

Blogindlæg

Afstanden mellem det liv, du drømmer om,
og det liv, du lever –
kaldes mindset, fokus og konsekvens.

-Lone Eriksen