Når mine relationer begynder at spejle mine værdier

Refleksion over værdier og relationer

Jeg er af den overbevisning, at alt hvad der er i mit ydre rum, på en eller anden måde spejler mit indre rum.

Det betyder også, at hvis der er noget i mit ydre liv, jeg ikke er glad for, må jeg kigge ind i mig selv og spørge:

Hvad er det hos mig, der bliver spejlet her?

Det kan af og til gøre livet lidt mere kompliceret.

For det vil altid være nemmere at give andre skylden for, at tingene ikke er, som jeg ønsker dem.

At kigge på sig selv kræver ansvar

At kigge ind i sig selv kræver, at man tager ansvar for sine værdier, sine handlinger – og sine valg.

Når der opstår et mismatch mellem mit indre og mit ydre liv, kan det betyde, at jeg må sige farvel til noget.

Det kan være fordi det, der er i mit ydre rum, ikke længere matcher mine værdier.

Det er egentlig nemt nok, hvis det handler om ting:

🌸 Et par bukser
🌸 En vase.
🌸 Noget jeg plejer at spise.
🌸 Eller en parfume, der engang duftede fantastisk – men som nu ikke længere dufter, men lugter.

Det bliver langt sværere, når det handler om mennesker.

Jeg har mange gange i mit liv mærket, at der var et mismatch mellem mig og andre mennesker.

Da jeg var yngre, troede jeg ofte, at det var mig, der var forkert.
Så jeg forsøgte at tilpasse mig.

Med årene er jeg blevet klogere.

Vi matcher ikke hinanden på det, der er vigtigt

Når jeg i dag mærker den der ubestemmelige følelse af, at vi ikke er på samme frekvens, ved jeg, at det ofte handler om værdier.

At vi ganske enkelt ikke matcher hinanden på det, der er vigtigt i livet.

Konsekvensen kan være, at jeg må vælge et menneske fra.

Ikke fordi den anden er forkert – men fordi forskellen mellem vores værdier er blevet for stor.

Når det sker, kan samværet få mig til at føle mig:

🌸 Forkert
🌸 Talt ned til
🌸 I værste fald ikke set og hørt.

Der kan også være situationer, hvor jeg – af hensyn til familie eller fælles relationer – vælger at være i samværet i kortere perioder.

Men forskellen er, at jeg i dag er bevidst om det. Og når jeg ved det, betyder det noget andet.

For jeg ved, at jeg har ansvaret for mig selv.

Og at ingen skal tale ned til mig eller få mig til at føle mig forkert.

Når jeg i dag mærker den der stille uro i en relation, ved jeg, at den er værd at lytte til.

Ikke fordi nogen nødvendigvis gør noget forkert.

Men fordi vores værdier måske ikke længere går i samme retning.

Og måske er det netop en del af livet, når vi bliver ældre.
At vi begynder at vælge vores relationer med samme omhu, som vi vælger alt andet i vores liv.

Måske har du også oplevet det.

At en relation, som engang føltes naturlig, pludselig føles anderledes.

Ikke dramatisk.
Bare anderledes.