Tid til at have tid

Jeg har været til yoga. Noget, jeg gør næsten hver uge. Det er godt for mig at blive strukket ud, komme ned i tempo og mærke kroppen. 

Men i dag slog det mig, at jeg faktisk bruger de første 15–20 minutter på at slippe alle mine tanker. 

Tanker om, at det går for langsomt. At hvis jeg var blevet hjemme, kunne jeg have nået det ene eller det andet. 

Først efter et stykke tid begynder jeg at slappe af. At nyde at være lige dér, hvor jeg er. 

At have tid til at have tid. 

Det er nu næsten syv uger siden, jeg fik friheden til selv at bestemme over min tid. 

Men de første uger gik faktisk med at skynde mig. 

For gennem mange, mange år har jeg haft en dagsorden, der meget ofte var sat af andre. Og det er ikke noget, kroppen og bevidstheden bare stopper med at huske, fordi vi beslutter os for noget andet. 

Når jeg vågner om morgenen, kan jeg stadig tænke: Jeg må hellere se at komme op. Jeg skal jo nå noget. 

Hvis jeg sover længere, end jeg plejer, kommer tanken: Nu er jeg bagud. Nu når jeg ikke... 

Men hvad er det egentlig, jeg ikke når? 

Hvis jeg sidder og drikker min kaffe lidt længere end normalt, begynder jeg at kigge på uret. 

Nå, jeg må hellere komme videre. 

Mange års skemaer med børn, arbejde, møder og aftaler er dybt forankret i mig. Og det tager tid at slippe dem. 

Det samme gælder tankerne om alt det, jeg ikke har fået lavet. Noget, jeg har lovet. Noget, jeg burde have gjort. 

Tankerne, der kører på repeat. 

Jeg har altid holdt af at arbejde, være engageret og have noget at stå op til. Det har ikke ændret sig. 

Men det, der har ændret sig, er, at jeg nu har friheden til selv at vælge. 

Og måske er det netop den frihed, jeg er ved at lære at finde mig til rette i. 

Tid til at eje min egen tid

Tid til selv at bestemme, hvad den skal fyldes med. 

Tid til at spilde tiden, hvis det er det, jeg har lyst til. 

Tid til at undersøge, hvad jeg også kunne gøre, i stedet for altid at gøre det, jeg plejer. 

Tid til mig selv. Til at nyde langsomheden og mærke, hvad det egentlig er, jeg har brug for. 

For jeg er begyndt at opdage, at det at have tid til at have tid ikke kun handler om at have friheden. 

Det handler også om at lære at bruge den. 

Næste
Næste

Når kroppen kalder i mellemrummet