tillid midt i livets skifte
Måske er det største spørgsmål i en overgang ikke, hvad jeg skal gøre —
men om jeg tør give slip og stole på, at det der skal ske, vil ske.
Den overgang i mit liv, der fyldet mest lige nu er, at jeg den 30. juni for første gang i mit liv, ikke har noget arbejde.
Det kan jeg skrive meget om hvordan det føles og hvad det gør ved mig, min selvopfattelse og mit selvbillede.
Omgivelsernes reaktion
Ikke mindst fordi jeg næsten dagligt bliver stillet spørgsmålet, hvad skal du så lave nu og nogen er så flinke at de kender et sted, hvor der måske er et arbejde til mig.
Alt det opfatter jeg som omsorg for mig og at andre mennesker gerne vil hjælpe.
Men det kan også skubbe til frygten, frygten for at blive arbejdsløs, frygten for at miste kollegaer, frygten for at mangle penge og alt muligt andet.
Igennem årene har jeg øvet mig rigtigt meget i at have tillid.
Tillid til processen, tillid til at det, der skal ske, sker på det rigtige tidspunkt og tillid til at universet arbejder for mig.
Måske er det netop dét, overgange kalder på.
Ikke at vi finder svar med det samme — men at vi tør stå i tilliden, mens livet bevæger sig.
tillidens energi
At have tillid er en helt anden energi end at have frygt.
Jeg har prøvet at tage beslutninger på baggrund af frygt og det er ikke godt. Frygtbeslutninger bliver ofte taget med hjernen, fordi jeg havde fået lavet en masse skrækscenarier om hvad der kunne ske, og derfor tog jeg beslutninger på baggrund af al den frygt, jeg havde fået skabt mentalt, og som jeg blev bange for.
At tage beslutninger med udgangspunkt i tillid, er baseret i hjertet og i maven.
Jeg kan mærke at jeg er på samme frekvens, Jeg kan mærke at det rammer noget i mig, og at det er det jeg gerne vil.
Overgange er ikke noget, vi skal forcere.
De er noget, vi skal turde stå i — med tillid til, at det liv, der kalder på os, allerede er i bevægelse.
Hvor i dit liv står du i en overgang lige nu — og hvad ville der ske, hvis du turde møde den med tillid frem for frygt?
Du kan læse mere om livets overgange her: