Lone Eriksen


Jeg er stadig nysgerrig
på livet og mig selv

Hver eneste dag tænker jeg over, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Hvad der ligger bag mine valg, og hvilken betydning de har – for mig selv, mine omgivelser og den store verden.

Jeg elsker at undersøge, hvordan mine overbevisninger, værdier og erfaringer påvirker min måde at tænke og handle på, og hvordan de er med til at skabe det liv, jeg lever. At få øje på sammenhænge, stille spørgsmål til det, jeg tager for givet, og opdage nye sider af mig selv og livet.

Her deler jeg mine tanker, erfaringer og opdagelser fra livet som kvinde 60+. Ikke for at give dig færdige svar, men måske for at inspirere dig til at se dit eget liv med nye øjne.

Du har den perfekte alder.

Hvert år er unikt og kostbart - for du lever det kun én gang.


-Lone Eriksen

Når jeg skriver til dig, er det med en dyb tro på, at livet ikke stopper, bare fordi vi bliver ældre.

Tværtimod.

Jeg ser os kvinder 60+ som levende, nysgerrige og fulde af potentiale.

Det er derfor, jeg bruger begrebet Blomstrende Kvinde.

Jeg kalder os Blomstrende Kvinder – fordi vi vil defineres af vores valg og handlinger, ikke af vores alder.

For mig handler det om at leve med bevidsthed og nærvær – både i forhold til os selv og til dem, vi deler livet med.

En Blomstrende Kvinde tør stoppe op.

Hun er nysgerrig på livet, mærker efter og vælger ud fra det, der virkelig betyder noget. Hun ved, at det aldrig handler om at være yngre – men om at være helhjertet til stede i det liv, hun lever nu.

At blomstre er ikke at løbe hurtigere. Det er at leve sandere, friere – og med langt mere kraft.

Seneste blogindlæg

Lidt om mig

Jeg er 67 år – livsglad, nysgerrig og stadig i gang med at opdage alt det, livet har at byde på.

For mig handler livet ikke om alder, men om at stå stærkt i sig selv, vælge med bevidsthed og finde glæden i de små ting.

Her deler jeg glimt af det, jeg elsker at fylde mit liv med:

hverdagsmagi, visdom, kærlighed – og de øjeblikke, der minder os om, at vi har værdi og den perfekte alder til at leve fuldt ud.

🌸 Velkommen til.